Med afsæt i skolens værdigrundlag, mission og vision samt anbefalingerne fra Undervisningsministeriet og andre myndigheder er skolens politik for at medbringe og bruge mobiltelefoner og tilsvarende smart-devices som beskrevet nedenfor. Skolens politik på dette område kan løbende revideres.
Mobiltelefoner og smart-devices dækker over ure, mobiltelefoner og andre devices, der kan anvendes til kommunikation og digitale optagelser.
Undervisningsministeriets anbefalinger
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Indskolingen
Eleverne i indskolingen må ikke medbringe mobiltelefoner og smartdevices (herefter omtalte som mobiltelefoner). Vi anmoder forældrene om at medvirke til at efterleve dette.
I helt specielle situationer, kan der forlods laves aftaler, hvis eleven undtagelsesvis har brug for en telefon til og fra skole, men ikke til brug på skolen, hvor der er andre muligheder jf. nedenstående.
Tiltag
Skolen stopper med at have mobiltelefonhoteller i indskolingsklasserne fra og med den 01.08.2024.
I fald der er indgået en særaftale med ledelsen, skal den medbragte mobiltelefon anbringes i et aflåst skab i SFO køkkenet inden morgensang og bliver først løst ud, når eleven skal forlade skolen.
Alle legeaftaler mm. skal aftales hjemmefra, og aftaler om tidspunkter for at gå hjem eller blive hentet, skal angives i "komme-gå-systemet", som børnene skal lære at aflæse. Ved siden af skærmene ved det organge gulv, hvor børnene kan orientere sig, vil der hænge et digitalt ur. Som forældre kan man via. AULA appen ændre på beskeder på komme-gå-skærmen.
Vi ønsker, at de voksne opmærksomhed vil være omkring aktiviteterne med børnene i løbet af dagen. Klassepædagogerne ophører derfor med at have en tjenestetelefon, og den hidtidige ordning med at kunne ringe eller skrive til klassepædagogen i løbet af dagen ophører.
I SFO'en vil der være et fælles sfo nummer, som dagligt vil være bemandet i sfo tiden.
Dette er en "nødtelefon" og er kun til uopsættelige henvendelser, som ikke kan håndteres i AULA eller "komme-gå-systemet", samt undtagelsesvis til at et barn kan ringe til forældre efter klokken 14.30.
Mellemtrin
Eleverne på mellemtrinnet må medbringe mobiltelefoner, men opfordres til at lade dem blive hjemme.
Som hidtil skal mobiltelefonerne afleveres i mobil-hotel inden morgensang og forbliver der indtil undervisningsdagen er forbi, hvor de udleveres igen. Eleverne bør først tænde mobiltelefonen, når de har forladt skolen.
For de elever, der går i klubben, gælder det, at mobiltelefonen skal være i tasken til klokken 15.00, og må gerne forblive der indtil eleven forlader klubben.
Mobiltelefonerne skal bringes i anvendelse i løbet af skoledagen efter aftale med lærerne, men skal efter endt brug tilbage på mobilhotellet. Det er ikke en forudsætning for at deltage i undervisningen, eleverne har en mobiltelefon til rådighed.
Udskolingen
Eleverne i udskolingen må medbringe mobiltelefoner. Som hidtil skal mobiltelefonerne afleveres i mobilhotel inden kl. 08.00 og forblive der, indtil undervisningsdagen er forbi, hvor de udleveres igen.
Eleverne bør først tænde mobiltelefonen, når de har forladt skolen.
Mobiltelefonerne kan bringes i anvendelse i løbet af skoledagen efter aftale med lærerne, men skal efter endt brug tilbage i mobilhotellet. Det er ikke en forudsætning for at deltage i undervisningen, at eleverne har en mobiltelefon til rådighed.
Vedtaget i Skolebestyrelsen 13.06.2024