🎇 Velkommen i Klubben!
Kære alle sammen,
Vi håber, I har haft en skøn sommerferie!
Vi har brugt de sidste dage på, at gøre Klubben klar til jer og vi glæder os til at se jer igen.
📱Ny skærmpolitik i Klubben efter sommerferien
Efter sommerferien er Klubben mobilfri zone.
Det betyder, at børn ikke længere må have deres mobiltelefon på sig i klubtiden (dagklub).
Telefonerne skal blive i tasken eller afleveres til os, hvis de bliver taget frem uden tilladelse.
Vi ved, at der kan være situationer, hvor det giver mening at bruge telefonen, og derfor vil der være enkelte undtagelser.
Børnene må bruge mobilen til f.eks.:
- At ringe hjem og lave legeaftaler
- At spørger om penge til f.eks. nudler
Vi laver et afmærket område i Klubben, hvor det er tilladt at bruge mobilen til dette formål.
📞Hvis der er behov, er børnene naturligvis også velkommen til at låne Klubbens telefon.
Som forælder er du altid velkommen til at ringe direkte til Klubben, hvis du har brug for at få fat i dit barn.
Klubbens telefon nr.: 20 11 49 85
📦Hvis børnene alligevel har telefonen på sig i Klubben, vil vi bede dem aflevere den i vores mobilhotel i køkkenet. Her kan de hente den igen, når de går hjem.
👉Chromebook må bruges til f.eks. kreative projekter i KREA-rummet, men kun til pædagogisk styret brug.
Tak for jeres opbakning, vi glæder os til en mobilfri klub med masser af nærvær, leg og fællesskab!
🎉Just Dance bliver til Paller'n - nyt liv til rummet!
Efter sommerferien får det tidligere Just Dance-rum nyt navn og nye funktioner og kommer fremover til at hedde Paller'n.
Rummet bliver en del af fællesområdet, og betyder:
- Du må gerne spise din mad derinde.
Personalet kan bruge rummet til forskellige aktiviteter, som f.eks.
- Pokertuneringer
- Kreative værksteder
- Just Dance
- Eller andre fællesaktiviteter
Vi glæder os til at få endnu mere liv og fællesskab i Paller'n og til at bruge rummet på nye og sjove måder!
Chilleren - plads til fordybelse og hygge
For at give de ældste medlemmer lidt ekstra ro og rum, har vi fordelt Chilleren således frem til juleferien:
- Mandag: 6. årgang
- Tirsdag: 5. årgang
- Onsdag: 6. årgang
- Torsdag: 5. årgang
- Fredag: 4. årgang
Tidsrum: Fra skolefri til kl. 15.30
Hvis rummet ikke bliver brugt, må andre klassetrin gerne bruge det, så det ikke står tomt.
📬Informationer og nyheder
Vi giver besked via. AULA og i klasserne, hold øje!
Nyt i Klubben: Klubråd!
Som noget nyt efter sommerferien starter vi et klubråd i Klubben 🎉
Klubrådet bliver en gruppe af elever, som:
- Kommer med idéer til aktiviteter og ture
- Hjælper med at planlægge og arrangere events
- Giver input til, hvordan vi gør Klubben endnu bedre for alle
- Er med til at tage ansvar og gøre en forskel i hverdagen
🔍Vi søger elever fra elever fra 4., 5., og 6. årgang, som har lyst til at være med.
Man behøver ikke at være den mest snakkende i flokken, det vigtigste er, at man har lyst til at bidrage og gøre Klubben til et fedt sted at være!
📅 Klubrådet mødes cirka én gang om måneden og der vil altid være en voksen (Hanne) med til møderne.
🤝Vi håber, mange har lyst til at være med, mere info kommer snart, og man kan selvfølgelig spørge de voksne i Klubben, hvis man er nysgerrig eller vil melde sig.
🔔 Tjek-ind og tjek-ud i Klubben
Som noget nyt indfører vi tjek-ind og tjek-ud i Klubben, både i dag- og aftenklubben.
I skal bruge skærmen ved indgangen og det er børnenes ansvar at huske det. De voksne hjælper.
- Når du kommer i Klubben, skal du sige hej til en voksen 🖐
- Når du går hjem, skal du sige farvel til en voksen 👋
Det betyder, at når du er i Klub, så er du i Klub og går ikke mellem klubben og andre steder.
Vi gør det for at skabe mere samvær, bedre overblik og tryghed for både børn og voksne.
Vi glæder os til at tage godt imod jer, med et hej og et smil 😊
📆 Halvårsplan - hæng den gerne op.
Vi har lavet en halvårsplan med aktiviteter frem til jul. Den er god at hænge op derhjemme, f.eks. på køleskabet.
Planen kan ændres undervejs, hvis vi oplever lav tilslutning til aktiviteter.
🕹Gamer-Rum og computer-regler
- Kun spil på klubbens profiler (tilpasset PEGI 12+)
3. årgang: kun PEGI 7+ - Aftenklub: Egen profil er ok, men stadig kun PEGI 12+
- 2 x 30 minutters spilletid pr. dag
- God tone og respekt for reglerne er et krav
- Gamerrummet vil lejlighedsvis blive lukket, når vi arrangerer fællesaktiviteter
❗ Overtrædelse af reglerne: en uge uden adgang til gamerrummet.
Vi vil som noget nyt lukke gamerrummet af i perioder, for at få flere med i de fælles aktiviteter/lege, som bliver arrangeret.
🥣 Mad i Klubben
- I dagklubben: Nudler
- I aftenklubben: Smoothie, nudler og toast
- Aftensmad tilbydes nogle dage, meldes ud på AULA (pris ca. 20,00 kr.)
📍Mad må kun spises:
- I fællesområdet ved sofaerne
- Ved udendørs bord/bænke
- I Paller'n
Gratis brød ca. kl. 14.30
🎫 Betaling - digitalt købekort
Forældre kan MobilePay til: 320070 (minimum 30,00 kr. )
- Husk at sende screenshot til barnet, som viser det til en voksen
- Hvis barnet ikke har telefon, kan det sendes til Klubbens telefon
Oprydning efter mad
Det er børnenes ansvar ar rydde op efter sig selv efter nudler/mad.
Vi fortsætter derfor med afkrydsnings-systemet:
- Glemmer nogen at rydde op: ét kryds
- 10 krydser på én uge: Lukket for madkøb i 14 dage
- Der er én seddel for dagklub og én for aftenklub, begge hænger i køkkenet.
Vi glæder os til en ny sjov og hyggelig sæson i Klubben!
Vi ses mandag!
M.v.h.
Jeppe, Ditte, Dennis og Hanne 😊