Sprog som optrapper, er et sprog som bebrejder, kritiserer, vurderer, generaliserer og fortolker den andens motiver.
Karakteristiske træk er anvendelsen af du (du gør, du er – underforstået forkert), generaliseringer som altid, aldrig, ”det er rigtigt, men”. Ord, der vækker skyld, og fokuserer på fejl i fortiden. At gå efter manden i stedet for bolden. At afbryde eller stille ledende spørgsmål. Ofte i kombination med nonverbale signaler: kigge bort, se på uret, tromme i bordet, truende mimik. Et sprog, som vækker den anden til forsvar og/eller modangreb.
Sprog som afspænder konflikter, holder sig først og fremmest på afsenderens egen banehalvdel. Det indebærer anvendelsen af jeg-sprogede udsagn om egne iagttagelser, følelser, behov og ønsker. At være konkret og fokusere på nutid og fremtid. At gå efter problemet frem for personen. At stå ved sine forestillinger og undersøge dem. At lytte til ende, undlade at erobre talerummet og stille åbne spørgsmål.
Sprog som optrapper
Bebrejder, kritiserer, angriber, vurderer, generaliserer, fortolker den andens motiver, giver skyld.
Du-sprog, afbryder, ligeglad, ledende spørgsmål, abstrakt, fokuserer på fortiden, går efter personen.
Sprog som afspænder
Holder sig på afsenderens banehalvdel, respekterer den anden som person, giver plads til andre opfattelser og værdier, tager ansvar.
Jeg-sprog, lytter til ende, interesseret, åbne spørgsmål, udtrykker sit ønske, konkret, fokuserer på nutid/fremtid, går efter problemet.
(taget fra ”Grib Konflikten” fra Det Kriminalpræventive Råd)