Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgangsaktiviteter

Forud for skoleåret 24/25

Når dit barn skal starte i skole, er det en stor begivenhed - både for dit barn og for dig som forælder. 
Der er masser af følelser og forventninger på spil - alt fra at glæde sig, til at være bekymret for, hvordan det mon kommer til at gå. 

På Sejs Skole arbejder vi på at give dig og dit barn den bedste start som muligt. Nedenfor kan du læse lidt om hvad vi gør som skole og i samarbejde med børnehaverne. 

December/januar
Indskrivningen af børn til kommende 0. klasse. Perioden for indskrivningen ligger fra 
d. 18. december 2023 til d. 21. januar 2024. 

Indskrivningen foregår elektronisk på dette link: Indskrivning på Sejs Skole

Januar
Informationsmøde for kommende skolebørns forældre. 
Mødet afholdes på Sejs Skole i den gamle hal tirsdag d. 16. januar 2024 kl. 19.00-20.30. 

På mødet vil I møde skoleleder Kristian Mikkelsen og den pædagogiske leder for indskolingen Anita Lorenzen. 
De vil fortælle lidt om dagligdagen for kommende 0. klasse og livet generelt på Sejs Skole. Efter mødet vil der være mulighed for rundvisning på skolen, således at I kan se de fysiske rammer for indskolingen og SFO'en holder til. 

Marts
Børnehaverne besøger skolen ad tre omgange. Sejs Skole aftaler særskilt med de enkelte børnehaver, hvornår de skal komme på besøg. 

Første gang bliver de vist rundt på skolen af den pædagogiske leder af indskolingen, 
Anita Lorenzen. Børnene vil bl.a. se klasselokaler, legepladsen og kommer på besøg på kontoret. 

April/maj
På andet og tredje besøg på Sejs Skole vil børnene besøge 0. klasserne og være med i en del af en almindelig skoledag.  

Juni
Klassedannelse jf. skolebestyrelsens principper. Der vil komme besked på Aula medio juni, hvor du som forældre kan se, hvilken klasse dit barn skal gå i. 

Orienteringsaften for kommende skolebørn og deres forældre. Vi mødes i den gamle hal og børnene skal møde deres kommende klassekammerater og lærer. 

Mødet afholdes tirsdag d. 18. juni 2024 kl. 17.00-18.30

August
Opstart i SFO'en fra uge 31 og 32

1. skoledag er mandag d. 12. august 2024 kl. 8.00