MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Forebyggende indsats

Hvad forstå vi ved trivsel? 

  • Børn, der har det godt - både fysisk og psykisk 
  • At man tør være sig selv
  • at man har lyst til at møde op
  • at man har lyst til at lære noget
  • at man har lyst til at være sammen 
  • at man har lydhør over for hinanden 
  • at man udviser gensidig accept
  • der er sammen hold 
  • der er fællesskab 
  • der er rummelighed
  • der er anerkendelse
     

Afgørende faktorer for trivsel i klassen - i skolen. 
Engagerede og opmærksomme lærer og pædagoger. Forældre der tager ansvar. 

Trivselsfremmende tiltag

  • Klassemøder
  • Trivselsgrupper 
  • Venskabsklasser
  • AKT-team Klassetrivsel.dk 
  • Den årlige trivselsmåling 
  • Cooperative learning 
  • Legeaftaler inden frikvarteret
     

I det følgende vil nogle af de trivselsfremmende tiltag blive uddybet. 

Klassemøder 

Formålet med klassemøder er

  • at eleverne lærer hinanden at kende og lærer at tage hensyn, så alle kan trives bedst muligt,
    og et godt klassefællesskab kan opbygges
  • at eleverne lærer at respektere og acceptere hinanden og hinandens forskelligheder samt indgå
    kompromiser
  • at eleverne lærer, at det er i orden at tale om problemer og konflikter
  • at eleverne lærer, at de kan få hjælp af de voksne
  • at eleverne lærer at give og modtage hjælp i forhold til klassekammeraterne
  • at skabe forudsætning for, at eleverne på længere sigt aktivt kan tage del i demokratiske processer
    og indgå i forpligtende fællesskaber, forebygger mobning
     

På klassemødes trænes eleverne i

  • at kunne leve sig ind i andres følelser og oplevelser
  • at kunne lytte aktivt til andre og kunne forstå andres udtryk
  • at kunne udtrykke sig
  • at kunne følge fælles regler
  • at kunne tage initiativ
  • at kunne løse konflikter
  • at kunne kommunikere med indføling og anerkendelse
  • at blive opmærksom på det, som man siger, og måden, man siger det på
  • at kunne behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet
  • at kunne almengøre sine egne og andres oplevelser
  • at kunne mærke, hvordan noget føles, inden man handler
  • at kunne forstå sociale normer og spilleregler og være villig til at følge disse
     

Klassemødet - orientering

  • stole opstilles i sluttet rundkreds uden borde foran
  • klassemødet er et arbejdsmøde
  • mødet ledes af læreren, der påtager sig lederansvaret for elevgruppen
  • læreren er tolk og vejleder
  • det kan være en fordel, at flere lærere og pædagoger holder klassemøde sammen
  • regler for kommunikation på klassemødet fastlægges
  • klassemødet skal skemalægges
  • læreren overholder en stram tidsramme
  • læreren har inden mødet overvejet, hvordan det kan afsluttes
  • arbejdet følges op
     

Klassemødet - regler for kommunikation

  • lyt aktivt til hinanden
  • afbryd ikke den, der taler
  • tal for dig selv, og giv klar besked
  • undgå undskyldninger
  • tal om nu og her
  • spørg om hvad og hvordan og ikke hvorfor
  • tal direkte til den, det drejer sig om
  • tag udgangspunkt i konkrete hændelser
  • vær ansvarlig for de vedtagne aftaler og regler
     

Klassemødet - eksempler på temaer på åbne møder

  • min sommerferie, efterårsferie osv.
  • fortælling fra weekend
  • min fritidsinteresse
  • mit yndlingsdyr
  • en god ven
  • min familie
  • en god dag i skolen
  • en god dag i SFO
  • kammeratskabets venner – kammeratskabets fjender
  • hjælpsomhed
  • venlighed
  • at komme i puberteten
  • medbestemmelse i undervisningen
     

Klassemødet - eksempler på problemløsende møder 

  • at have nogen at lege med
  • at tale om personlige problemer
  • at være gode kammerater
  • at tale pænt til hinanden
  • at sige stop og stoppe, når andre siger det
  • at følge de aftaler og regler, der glæder i klassen
  • at skiftes til at bestemme
  • at være inde eller ude i fællesskabet
  • at sige ja eller nej til at lege
  • at kommentere hinandens roller i klassen
  • at kende hinanden
  • at blive holdt udenfor/at holde udenfor
  • at blive drillet/at drille
  • at bagtale/at blive talt om
  • at bruge øgenavne, at tale grimt til hinanden
  • at lave fælles lege for hele klassen

 

Trivsel og legegrupper

Formål
Det helt overordnet formål med etablering af trivselsgrupper og legegrupper i en klasse er at sikre elevernes trivsel. 

Forældrenes aktive medvirken i grupperne har til hensigt:

  • at opbygge et netværk, hvor forældrene kan bruge hinanden til sparring omkring forhold, der har med deres børn at gøre
  • at aflive eventuelle ”myter”
  • at øge forståelsen for børnenes adfærd og forskellige vilkår/familieforhold
  • at forebygge mobning blandt børnene og tage eventuelle konflikter i opløbet
     

Derudover er intentionen med trivsels- og legegrupperne at bedre samarbejdet mellem skole/SFO og hjemmet samt mellem skole og SFO.

Trivsels- og legegrupper er to forskellige modeller der begge tjener til at øge forældregruppens fokus på en klasses trivsel, samt aktivt medvirke hertil. De to modeller er på mange områder forskellige i form og omfang.

Herunder er praktiske beskrivelser af begge. Man kan selvfølgelig vælge at bruge dem i deres rene form, men vi ser i lige så høj grad nedenstående som et oplæg, der kan danne grundlag for, at man selv udformer en model der passer til den enkelte klasse.

Trivselsgrupper er en metode til forældreinvolvering og -samarbejde med henblik på at fremme elevernes trivsel.

Klassens forældre deles op i fire lige store grupper, hvor der i hver gruppe er en repræsentant fra forældrerådet. Grupperne har til opgave dels at planlægge et socialt arrangement for klassen, dels at få afstemt forventninger til hinanden samt tale om forskellige emner, der er relevante for børnene i den alder, de har: børnefødselsdage, konflikter, brug af mobiler, fester, overnatninger, legeaftaler mm.

Trivselsgrupperne involverer samtlige forældre i en klasse, og hver enkelt gruppe bliver enige om antallet af sammenkomster. Det generelt trivselsfremmende sigte gør metoden velegnet som forebyggende indsats mod mobning og mistrivsel.

Metoden kan benyttes op igennem hele skoleforløbet, og ændres løbende så det passer til børnenes/de unges interesser.

Tanken er at etablere trivselsgrupper så hurtigt som muligt lige efter skolestart i 0. klasse. Hvert år dannes nye grupper, således, at forældrene kommer til at samarbejde med alle.

Eksempel på trivselsgrupper i 2.klasse

(fra klasserådets beskrivelse af trivselsgrupper)

Forældrerådsrepræsentanten indkalder gruppen til et opstartsmøde før efterårsferien. Til mødet deltager barnet og en eller to forældre. Børnene inddrages mest muligt i planlægningen af det arrangement gruppen skal holde. 

Arrangementerne kan være for trivselsgruppens elever, for alle klassens elever og en/to forældre eller for hele familien. Når de enkelte grupper har afholdt et arrangement kun for gruppen, skriver gruppen om det på Forældreintra, så alle kan få inspiration.

Grupperne bestemmer selv, men her er alligevel lige nogle idéer: tage gruppen med hjem og lege, svømmehal, bowling, juledekorationer, halloween-sjov, fastelavnsfest, fællesspisning, caféaften.

Legegrupper sammensættes af forældrerådet og har en størrelse på 4-5 børn, gerne på tværs af køn, men aldrig med kun 1 dreng eller pige i en gruppe.

Legegrupperne bør sættes i system, så børnene så vidt muligt, efter et år, har været i gruppe med alle i klassen. Der bør være legegruppearrangement mindst en gang hver måned. I praksis svarer legegrupper til at have 4-5 skolekammerater hjemme at lege i stedet for blot 1 eller 2. Legegrupper skal ikke gøres fancy, hverken mht. traktement eller underholdning – altså ikke ligne en fødselsdag i miniformat. Legegrupper afsluttes med et lille traktement for de forældre, der henter. Det behøver blot være af en halv times varighed.

Legegruppernes succes mht. sammenhold i klassen er proportionalt med, hvor ofte grupperne mødes.

Venskabsklasser

På Sejs Skole er der organiseret venskabsklasser ud fra nedenstående fordeling:

0. årg. sammen med 4. årg.

1. årg. sammen med 5. årg.

2. årg. sammen med 6. årg.

3. årg. sammen med 7. årg.
 

Formål med ordningen er:

  • større tryghed for de mindre elever
  • øget ansvar til de større elever
  • forebyggelse af mobning
  • fremme den generelle trivsel for alle børn
     

Planlægning:

I venskabsteamene aftales, hvad man vil samarbejde om i det kommende skoleår.

Eksempler på aktiviteter:
Motionsdagen, juleklippedag, frikvartersaktiviteter, ekskursioner, syng-sammen-arrangementer i hallen, emneuger, højtlæsning, publikum til fremlæggelser, lave tekster til de yngstes tegninger, spille spil.
 

Klassens lærer og pædagoger

Lærere og pædagoger omkring klasserne drøfter løbende klassens og de enkelte børns trivsel.

Til at kvalificere dette arbejde anvendes værktøjer som Klassetrivsel.dk samt den årlige Trivselsmåling.

Klassens lærere og pædagoger kan altid få vejledning og sparring i forhold til en problemstilling hos skolens AKT team eller på et K-møde (sparringsmøde med deltagelse af PPR, sundhedsplejerske, AKT-team og skolens ledelse).
 

AKT-Teamet

Hvad står AKT for? 

A - Adfærd
K - Kontakt 
T - Trivsel

AKT-ordningen er et tilbud til elever (og deres forældre) med adfærds-, kontakt og trivselsproblemer. Formålet med AKT-lærernes indsats er at sikre, at flere elever trives og kan blive i deres nære miljø.

AKT-teamet arbejder med hele klasser, grupper af elever og det enkelte barn. AKT-teamet arbejder med blandt andet observation, supervision, reflekterende samtaler med kolleger om udvalgte problemstillinger, elevsamtaler (herunder adfærdsregulerende), samtaler med forældre, akut hjælp i tilspidsede situationer og støtte på klassen.